Flagning med vimpel
Vimpler udformet som Dannebrog
Hvis vimplen er udformet som et Dannebrog og anvendes som et Dannebrogsflag, er der regler for brug af vimplen.
Hvad er et flag?
Et flag skal betragtes som et stykke signalgivende stof. Flaget er som regel hejst i en flagstang. Flagstangen kan være placeret på jorden eller på en bygning.
Hvad er flagning?
Flagning er, når man anvender Dannebrogsflaget i en bestemt anledning.
Hvad er en vimpel?
En flagdug kan være udformet som en vimpel. Almindeligvis er en vimpel et trekantet langt båndformet flag. Dannebrog findes også i en udgave udformet som en vimpel, men der gælder lidt andre regler for brug af Dannebrogsflaget som en vimpel. En flagstang, enten privat eller offentlig, kan, for ikke at være tom når der ikke flages med stutflag eller splitflag, forsynes med en vimpel.
I handelsflåden er en vimpel ofte forsynet med et logo fra det pågældende rederi og anbragt på toppen af en af masterne.
I søværnet kan der anvendes et ’personligt flag’ for at markere, at en bestemt skibschef eller et bestemt statsoverhoved er om bord. Et sådant vimpellignende, men kortere flag er altid forsynet med et kommandotegn og med en split. Denne type vimpel kaldes for en stander. Statsoverhoveder og medlemmer af kongehuset har som regel personlige standere til brug om bord. Hvis der er flere medlemmer af kongefamilien om bord samtidig,
skal man altid hejse standeren for den af kongehuset der har den højeste rang.
Indenfor den rytmiske gymnastik bliver vimpler anvendt i den gymnastikform der kaldes vimpelgymnastik. Gymnasterne har én eller flere vimpler som håndredskaber. Vimplen udgør en central del af gymnastens optræden. Vimpler kan også være udformet i små udgaver beregnet til brug ved udsmykning på
eksempelvis juletræet.
Flagning med vimpel
Køber du en vimpel udformet som Dannebrog, skal vimplen nå halvt ned ad flagstangen. I vimplen skal det hvide kors længste arm nå helt ud i vimplens spids. Vimplen bør vaje dag og nat, og skal kun tages ned når Dannebrogsflaget skal hejses.
Hvor stammer vimplen fra?
Vimplen har været anvendt af konger og militære enheder overalt i Europa. I 1500 til 1700 tallet anvendte man rytterfaner og fodfolksfaner udformet som vimpler og standarter.
Formålet var at kunne identificere egne enheder i forbindelse med krigshandlingerne.
Fra det 11. til der 13. århundrede var Danmark deltager i de mange korstog udsendt blandt af paven. Mange illustrationer fra den tid viser at de militære enheder fra hæren anvendte vimpler på lanser.
Har andre lande tradition for at flage med vimpler?
Ja det har de. Vimpler kan anvendes til blandt andet at vise vindretning og vindstyrke.
Vimpler benyttes både i forhold til landets nationalflag, virksomhedsflag eller som reklameflag. I Danmark har de fleste flagfirmaer en vindpose i deres sortiment.
Vindposerne er som regel ensfarvet røde, men kan også fås med striber. Så vimpler er ikke kun en dansk tradition. Det anses ikke for at være reglementeret flagning, at man flager med andre landes vimpler på en privat flagstang i Danmark.
Flagning med Dannebrog Sådan bruges Dannebrog
Danmarks-Samfundet har udgivet bogen Sådan bruges Dannebrog. Den beskriver i detaljer hvordan Dannebrog bør anvendes. Den forklarer om de danske flagregler og kutymer for brug af nationalsymbolet. Formålet med bogen er at fortælle om Dannebrogs betydning og beskrive korrekt brug af flag, fane og vimpel. Her findes oplysninger, beskrivelser og forklaringer. Bogen bruges af private personer, virksomheder og offentlige myndigheder som ønsker at anvende Dannebrog korrekt.
Bogen kan gratis hentes i PDF-format på denne hjemmeside: [http://www.danmarks- samfundet.dk/download/vejledninger/Sådan%20bruges%20Dannebrog.pdf]
Forbud på Vimpel-føring
I februar 1741 underskrev kongen følgende lov om forbud mod at anvende vimpel på
danske skibe:
Ingen Skipper, som fører noget i Kongens Riger og Lande hjemmehørende Skib, enten det maatte føre Canoner eller ikke, ei heller nogen Kjøbmand eller Rheder deri, maa understaa sig enten i Søen, paa nogen indenlandsk Rhed eller Havn, eller og paa fremmede Kyster og Havne at føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Gjøs med Split i, det være sig i hvad Slags Leilighed det være maatte, – – -; [under samme Straf] skal det være forbudt alle Skippere og Rhedere af noget i Kongens Riger og Lande hjemmehørende
Skib dertil at lade gjøre eller derved at føre nogen Vimpel eller Kgl. Flag og Gjøs, og om de dermed betræffes, skal de uden Forskaansel ansees, ligesom de dem virkelig havde misbrugt.